Camping Les Ranchisses er en lille, hyggelig campingplads beliggende ved floden Ligne i det smukke naturområde l'Ardeche. På denne familiecamping går eventyr og afslapning hånd i hånd.
Midt i den storslåede, uspolerede natur byder Camping Les Ranchisses på fornøjelser for hele familien. På og omkring campingpladsen er der mulighed for en lang række aktiviteter, såsom minigolf, kanosejlads, bueskydning, bordtennis, vandgymnastik, vandreture og mountainbike. Ønsker I spænding med stort S, kan I endda deltage i "canyoning", som arrangeres af personalet på campingpladsen.
Børnene vil elske den (opvarmede) swimmingpool og helt sikkert også den lille flod, der løber gennem campingpladsen. I højsæsonen vil underholdningsteamet underholde børnene med forskellige aktiviteter.
Campingpladsens wellnesscenter fortjener særlig omtale. Her kan I træne i fitnessrummet og derefter slappe af i saunaen, dampbadet, boblebadet eller den delvist overdækkede swimmingpool. Her kan I også bestille tid til en afslappende massage eller en skønhedsbehandling.
En campingferie i Frankrig er selvfølgelig ikke fuldendt uden kulinariske oplevelser. På Camping Les Ranchisses kan I smage på traditionelle og regionale specialiteter i den autentiske restaurant, på terrassen i skyggen af det gamle lindetræ.
Camping Les Ranchisses indbyder i særdeleshed til udflugter i den smukke natur i området Ardeche. Vandfaldene i Gorges de l'Ardeche og den berømte naturskabte bro Pont d'Arc er absolut et besøg værd.