Camping Domaine du Colombier ligger ved den franske riviera, hvor Provence møder Côte d'Azur. Den subtropiske flora med et væld af palmer, pinjetræer og nerier giver den særlige middelhavsstemning på campingpladsen.
Domaine du Colombier er en dejlig familiepark, hvor I virkelig finder alle bekvemmeligheder. De moderne faciliteter tæller bl.a. en grillrestaurant, en panoramarestaurant, et fitnessrum, wellnessområde og eget supermarked.
Og vil I have masser af vandsjov, har parken en pragtfuld swimmingpool med rutsjebaner, to opvarmede boblebade, en poolbar og et (opvarmet) børnebassin. I og omkring swimmingpoolen arrangeres en lang række aktiviteter, som f.eks. vandlege, vandgymnastik, dykkertimer og vandpolokampe.
Fra morgen til aften sørger underholdningsteamet for, at ingen behøver kede sig. For de mindste er der en børneklub med kreative aktiviteter, børnediskotek, lege og endda en klovn, der tryller med balloner. Og om aftenen kan de unge kan tage ned i det underjordiske (lydtætte) diskotek. For store og små arrangerer teamet desuden forrygende shows og temaaftener.
Strandentusiasterne kan tage ud til sandstrandene i bugten ved Frejus og Saint-Raphael blot fire kilometer fra Camping Domaine du Colombier. Her kan I dase på stranden, men også dyrke stort set alle tænkelige former for vandsport.
Fra en række steder på campingpladsen, måske endda fra terrassen foran jeres telt eller mobilhome, er der en fantastisk udsigt over baglandet. Dette område indbyder til skønne udflugter, f.eks. til Gorges du Verdon (Frankrigs "Grand Canyon") eller parfumefabrikkerne i Grasse. Også de berømte franske badebyer St. Tropez, Cannes og Nice kan nås på en endagstur.
I den nye sæson for 2012, vil der være et helt nyt vandland på Camping Domaine du Colombier. Vandlandet vil være klar den 9. april 2012.