Camping Laguna Village i Caorle. Vil I på ferie ved havet, i et vandområde, hvor lagunen byder på et forbløffende plante- og dyreliv, skal I tage til Camping Laguna Village på ferie.
Både campingfaciliteterne og ferieboligerne har det italienske trestjernede mærke. Og det er ikke for ingenting, for jeres mobilhome eller bungalowtelt er faktisk et helt hus med komplet indretning og et stort skyggefuldt udendørsområde, hvor duften af pinjetræer og blomster fylder luften.
Faciliteterne på Camping Laguna Village er fremragende - eksempelvis det store swimmingpoolkompleks med terrasse, liggestole og parasoller, den ovale swimmingpool med børnebassin, den firkantede swimmingpool, hvor I kan svømme baner, og den lækre jacuzzi. Og fra campingpladsen har I direkte adgang til Adriaterhavet med den fabelagtige brede sandstrand. Og får I nok af vand, er der sportspladser, legepladser, bar, restaurant, supermarked, bazar, tv-rum med storskærm og ikke mindst de rene og velholdte sanitære faciliteter, inklusive vaskeri.
I hele feriesæsonen kan I få glæde af sjove ferieaktiviteter for hele familien, både store og små, helt ned til de allermindste. Det professionelle underholdningsteam på Camping Laguna Village sørger for, at feriestemningen er i top på denne familiecamping.
Byen Caorle ligger inden for gåafstand. Her vrimler det af liv, og der landes hver dag friske fisk. Hvis I lejer cykler, kan naturruten langs lagunen med et rigt eng- og vandfugleliv helt klart anbefales. Og hvis I har mulighed for det, bør I absolut tage en dag til byen i vandet, Venedig.