Ved den italienske Adriaterhavskyst mellem Jesolo og Caorle ligger Camping Porto Felice i et frodigt grønt landskab på et pragtfuldt sted nær ved byen Eraclea. Den typiske italienske flora med pinjetræer og mandelduftende nerier giver tilstrækkelig skygge og afkøling i og omkring jeres mobilhome, som har egen terrasse med havemøbler. Vælger I at holde jeres campingferie her, er I garanteret en komplet indrettet og komfortabel feriebolig.
En kort spadseretur mellem pinjetræerne, og I kommer direkte ned til stranden med strandstole, parasoller og omklædningsrum. Hvad enten I bare er to eller har hele familien med, byder familiecamping Porto Felice på de bedste campingfaciliteter. Til sportsentusiasterne er der tennisbane, basketballbane, to volleyballbaner og en stor fodboldbane. Tre store swimmingpools, inklusive børnebassin og boblebad, er omgivet af palmetræer og en solterrasse med liggestole og parasoller.
Ud over supermarkedet findes der på campingpladsen også en bazar, en cykelhandler og en kiosk. Særligt for de mindste børn arrangerer underholdningsteamet masser af aktiviteter, hvor der leges, klippes og klistres. Om dagen kan teenagere og voksne selvfølgelig hygge sig med sport og leg, og om aftenen er programmet fyldt med shows og musik.
På restauranten kan gæsterne få stillet både den store og den lille sult. Pizza, snacks og hele middagsretter, sammensat af typiske italienske specialiteter, som enten kan spises i restauranten eller tages med og nydes på terrassen foran jeres mobilhome sammen med et glas god vin.
Fra Camping Porto Felice kan I tage på de skønneste udflugter i området: Jesolo med Europas sjoveste vandland og Caorle ligger ikke langt derfra, og en tur til Venedig hører også til mulighederne. Campingpladsens navn, Porto Felice, betyder "lykkens havn", hvilket er et godt udgangspunkt for en fantastisk ferie!