Skjult i det grønne og direkte ud til det skønne og børnevenlige adriaterhav findes vores Selectcamp luksustelte, mobilhomes og hytter. Her kan man gå lige fra pladsen og ud på den brede gyldne sandstrand ved Lido de Pomposa.
Kunne det friste med en "kold fra fad" og en sandwich fra "beach baren"? Så kommer følelsen af sommer og ferie for alvor frem i os alle. Beundringsværdigt er også de mange blomster og træer på pladsen, der gør at man altid kan finde en skyggeplads.
Ved siden af de velholdte sanitetsbygninger ligger poolparadiset, som er det naturlige samlingspunkt på pladsen. Det består af 3 bassiner omkrandset af liggestole, et must for alle "vandrotter". I højsæsonen sørger et underholdningsteam for et godt og blandet underholdningsprogram for gamle og unge. Her er danseaftener, musikshows, sportsturneringer etc.
Pladsen ligger i perfekt kort afstand fra Venedig. Det kan også stærkt anbefales, at tage på en oplevelsestur til kulturbyen Ferrara eller Ravenna, kendt for dens prægtige mosaik. San Marino er en ministat i Italien, som ligger på toppen af et bjerg med udsigt til badebyen Rimini. Helt sikkert et besøg værd.
Vores Selectcamp medarbejdere er også altid klar med gode tips om gode fiskerestauranter, der hver dag ved morgengry henter dagens ret ved fiskekutterne i havnen. Vigna sul Mar er velegnet for familier med små børn, men også for familier med teenagebørn som ønsker sjov og skæg.
Åben: 17/5-15/9
Beliggenhed: I Lido de Pomposa (1 km. til centrum) hyggelig kystby med restauranter og gode muligheder for shopping. 60 km til Ferrara, 100 km. til Venedig/Rimini/San Marino. Direkte til vandet.
Forefindes på pladsen:
Tysk reception, telefon, 2 pools (25x12,5 m.) med liggestole åben fra 17/5-13/9, børnebassin
(6x12 m.), svømmeundervisning, diverse moderne sanitetsanlæg, restaurant, pizzeria, bar, bilvask, spillerup, vekselkontor, busservice til diskotek i højsæsonen (3 km), hver aften børnediscotek, førstehjælpsrum, cykeludlejning, minimarked, frugt- og grøntkiosk, bordtennis, bueskydning, aerobic, beachvolly, strandbar, surfskole i højsæsonen, professionel underholdning i højsæsonen.