Camping Lanterna ligger på den solrige, grønne halvø Lanterna, ikke langt fra den hyggelige by Porec. Denne campingplads har i årevis været kendt som en topcampingplads for store og små - en garanti for en perfekt campingferie for hele familien.
På Camping Lanterna er der masser at opleve. Takket være den fantastiske beliggenhed ved havet er der garanti for masser af vandsjov! På campingpladsen er der både saltvands- og ferskvandsswimmingpools (med hydromassage) og et særligt børneafsnit, så både store og små kan boltre sig og få en svalende dukkert, når temperaturen når sit højeste.
På den 3 kilometer lange stenstrand kan I tage solbad, og der er desuden en lang række muligheder for vandsport, såsom vandcykler, kano, surfing og sejlsport.
Camping Lanterna har også et stort udvalg af sportsfaciliteter, bl.a. fire tennisbaner og fitnessrum. Underholdningsteamet sørger for et varieret sportsprogram med aerobics, cykelture og forskellige sportsturneringer, lige fra bordtennis og minigolf til basketball og fodbold. Og for børnene bliver der endda arrangeret olympiske lege!
Også om aftenen byder denne familiecamping på professionel underholdning. Musik, show, folklore, trylleshow eller maskebal - der er noget for enhver smag.
De daglige indkøb kan foretages ved boderne med frisk frugt og grønt eller i supermarkedet på pladsen. Nyd et lækkert måltid foran jeres eget bungalowtelt eller det komfortable mobilhome. Og har I en dag ikke lyst til at lave mad, er der en restaurant på campingpladsen med lokale specialiteter og en storslået udsigt, et pizzeria og en fastfoodrestaurant.
Byen Lanterna ligger inden for gåafstand, og vil I på udflugt, kan I tage cyklen til den autentiske by Porec, hvilket absolut kan anbefales.