Camping Vilanova Park er en dejlig campingplads, som ligger mellem verdensbyerne Barcelona og Tarragona, i byen Vilanova i la Geltrú ved Costa Dorada. Ud over disse fantastiske kulturbyer kan I fra campingpladsen også udforske de smukke skovrige omgivelser på livet løs. I området er der desuden muligheder for sjove sportsaktiviteter, såsom surfing, kajakroning eller sejlsport (I kan leje alt det nødvendige udstyr), og ved campingpladsen kan I bade i en af de tre skønne swimmingpools, hvoraf den ene har et smukt lysspringvand. Aktiviteter, restaurant med god mad, underholdning - Camping Vilanova Park har det hele! Bestil jeres mobilhome eller lodgetelt nu, og få en skøn ferie ved Costa Dorada!
Campingpladsen har mange aktivitetsmuligheder for gæsterne, som sikrer, at I får en dejlig ferie. På Camping Vilanova Park finder I f.eks.:
· to udendørs og én indendørs swimmingpool
· restaurant med bl.a. catalanske retter
· masser af faciliteter til sport og leg
Også børnene vil elske Camping Vilanova Park. For dem er der f.eks.:
· international underholdning
· miniklub
· legeplads
Ud over ovennævnte faciliteter er der mange andre sjove ting på Camping Vilanova Park, som f.eks. et aktivitets- og -underholdningsprogram for alle aldersgrupper.
Jeres ophold på Camping Vilanova Park
På campingpladsen bor I i et luksuslodgetelt eller et komfortabelt mobilhome til 6 personer. Begge ferieboliger er nydeligt indrettet og udstyret med køkken, badeværelse og toilet. Både mobilhome og lodgetelt har terrasse med havemøbler, så I kan sidde ude og nyde den spanske sol. Læs mere på fanen "Bolig".
Området omkring Camping Vilanova Park
Campingpladsen ligger i den spanske by Vilanova i la Geltrú, i nærheden af Sitges. Fra campingpladsen kan I i ro og mag udforske Costa Dorada, med dens smukke kyststrækning og de hyggelige badebyer. Desuden ligger de fantastiske kulturbyer Barcelona og Tarragona inden for rimelig afstand. I Barcelona kan I se imponerende bygningsværker af Gaudí, såsom La Sagrada Familia og Casa La Pedrera. I Salou finder I bl.a. forlystelsesparken Port Aventura, en af de største i Europa.
Kom og hold ferie på Camping Vilanova Park
Nyd swimmingpoolene, de skønne terrasser, den lækre mad og de sjove aktiviteter i den spanske sol! Vælg en ferie ved Costa Dorada på Camping Vilanova Park!